top of page

Hvad er LED

​

​

På Dansk er LED almen kendt som en lysdiode, men det engelske udtryk LED bliver dog mere udbredt efterhånden. LED står for light-emitting diode og fungerer ved at en ensretterdiode og en transducer omsætter elektrisk energi til et smalt bølgelængdeinterval.

 

Fordele ved LED

LED bruger mindre energi end en tilsvarende gløde- eller halogenpære der afgiver samme mængder lysenergi. Dette skyldes blandt andet fordi at gløde- eller halogen pære også udsender infrarødt lys, som ikke kan ses med øjet, men det kan mærkes med hensyn til varme. Dette udsender LED dog ikke, da LED kun omsætter lysenergien til synligt lys.

​

-LED besparelser

LED bruger omkring 1 tiendedel af energien tilsvarende en gløde- eller halogenpære. Dette vil naturligvis reflektere sig i din elregning. Du kan selv regne din energibesparelse eller forbrug ud på Energistyrelsens side om energi.  https://sparenergi.dk/erhverv/vaaerktoejer/skift-til-led. Du er også velkommen til at kontakte os med hensyn til spørgsmål om energioptimering med hensyn til LED belysning. 

 

Levetid for LED

Med LED får du typisk en ganske forhøjet levetid, sammenlignet med gammeldags pære, såsom gløde- eller halogen pære. En alm. Pære har en levetid på mellem 1000 – 3000 timer. En LED pære har en levetid på 30-50.000 timer, og LED armaturer kan have en levetid på 70.000 timer. Test på LED chip viser at de kan have en levetid på omkring 20 år. Dog er der flere faktorer der gør at levetiden nedsættes, såsom vind og vejr, varme og kulde, og de tekniske komponenter såsom transformeren. Derfor kan vi give en garanti på 2 år på vores LED pærer og 5 – 7 år på vores LED armaturer, som vi dog håber har en levetid længere end dette.

 

Hvad skal du se efter, når du køber LED pære

- Fatning

Det er essentielt at kende fatningen til den pære man leder efter. Der findes massevis af fatninger, og du kan kun bruge pæren med den rigtige fatning medmindre du køber en adapter til fatningen. Du kan finde vores udvalg af fatnings adaptere ved at følge dette link:  https://www.gmienergy.dk/tilbehor. De typiske fatninger man finder med hensyn til LED pære er fatningstyperne E14 eller E27 og til spot enten Mr16 eller Gu10, det kan dog variere. Men hold øje med fatningstypen inden du køber en pære.

 

- Farvetone (Kelvin/K)

Kelvin også kendt som K, er en meget vigtig faktor når du handler LED pære, det er nemlig farvetonen. Valget af farvetone afhænger af brugen af Led pæren. Først og fremmest så kan du aflæse Kelvin ved at jo højere tallet er jo hvidere bliver lyset og desto lavere jo varmere bliver lyset. Varmhvid og hvid, differentierer nogenlunde mellem de 3000 og 4000K. Til alm. privat brug anbefaler vi 2700 – 3000 K, dette er stadig en varm hvid farve, men ikke så varm at den bliver for søvnig at se på. Som hygge belysning er du typisk nede ved 2200 – 2400 K i din LED pære, dette er varmt, hyggeligt og søvnigt lys, og var typisk det man havde i sine gammeldags Edison glødepære. Skal du bruge LED til kontoret skal du gå lidt op, her anbefaler vi 4000K, da man arbejder mere effektivt ved koldere lys.

​

- Volt (V)

Volt, også kendt som V, er måleenheden for elektrisk spænding. I Danmark og resten af Europa har vi 230V. Typisk vil der bag på en LED pære stå 220-240V, og den kan derfor tilsluttes det alm. elnet. Normalt bruger LED en anden Volt, og man skal derfor have en transformer mellem LED’et og elnettet for at lave Volten om, men i de fleste tilfælde er transformeren nede i LED pærens egen fatning, og den kan derfor sagtens bruges på eksisterende gamle fatninger. DU SKAL HOLDE ØJE MED VOLTAGEN: Du finder den typisk bag på æsken, og du kan risikere af den LED pære, spot, strip eller andet f.eks. bruger 24V eller 12V og disse kan enten være med DC (Jævnstrøm) eller AC (vekselstrøm). Hvis der f.eks. står på pakken 12V DC, så skal du have en transformer mellem dit elnet og dit LED produkt med den betegnelse (altså 12V DC).

 

- Flickerfree

Flicker og Flickerfree. Flicker finder man hyppigt på billige LED pære. På grund af LED pærens frekvens kan LED pærens have flicker, hvilket betyder at den blinker. Blinkeriet kan oftest ikke ses med det blotte øje, men det kan dog have helbredsmæssige konsekvenser så som kraftig migræne. Dette kan dog løses, og hvis pæren ikke har ”flicker”, vil der stå at den er ”Flickerfree”. Du skal derfor altid holde øje med dette, og typisk hvis der ikke står noget på pakken, så har LED produktet det.

​

- Lumen (LM) og Lux

LM er en typisk måde at måle lysstyrken i en pære på. F.eks. vil en gammeldags pære på 100W lyse med ca. 1500Lm. Når du så ser en LED pære på 1500lm (Typisk 10-14W LED), vil den lyse tilsvarende det samme. Tal mellem LM og Lux er de samme, men begreberne forklarer hvordan de fungerer i praksis: Lumen er totalmængden af lys i 360° hvorimod LUX er lysmængden på ét bestemt punkt, f.eks. et skrivebord. Lm ser du bag på emballagen af dit LED produkt og Lux vil du f.eks. se ved en lysberegning af et rum

​

- Farvegengivelse (Ra/CRI)

angiver hvor godt farverne kan gengives af lyskilden. Solen kan gengive alle farver 100% og har derfor Ra værdi 100. En gammeldags glødepære er ret effektiv da den har Ra værdi 97-99. Sparepærer ligger typisk på Ra 70-80 og halogenpærer på Ra 92-95. Vi producere kun LED med en Ra over 90, hvilket også er det vi anbefaler. I dag kan det lade sig gøre at lave LED med en Ra omkring 97, men vi har erfaret at lysstyrken falder pr. W jo højere en farvegengivelse der er. Derfor balancerer vi vores LED pære mellem en høj farvegengivelse og en høj styrke (Lm) pr. W.

​

- SDCM (MacAdam)

MacAdam angiver spredning i lysfarven. Afvigelser i farven angives med MacAdam-ellipser SDCM (Standard Deviation of Color Matching), og fastlægger, hvor stor variationen er på de lysdioder der anvendes i en given lyskilde. SDCM variere fra 1-10, og jo lavere tal desto mindre farvevariation vil man opleve. Det er fortrukket at have en lav SDCM. Typisk med LED lamper kan man have en SDCM på 3 og europæiske LED pærer har en SDCM på 6. Vi har dog udviklet på vores H-C LED pære og er derfor i stand til at have en SDCM på 4. Du finder vores pærer under linket: https://www.gmienergy.dk/ledpaere.

​

- Dæmpbar

Noget LED er meget velegnet til dæmpning. Men ikke alt dæmpbart LED fungerer med din nuværende lysdæmper til gløde- og halogenpærer. Det kræver typisk en LED kompatibel lysdæmper, der er tilpasset det meget lavere effektforbrug og elektronikken i LED.

​

- LM DEPR.

er den lysstrøm, der er gået tabt over tid, og dermed komplementet til vedligeholdelse af lumen. Vi bruger typisk begrebet LM DEPR. På LED for at fortælle om hvor længe pæren kan have samme lysstyrke som da du første gang tog din LED i brug.

bottom of page